Nyhedsbrev uge 8 – 2006


Rejsegilde – vores nye klubhus tager form

Mandag den 19. januar blev der holdt rejsegilde på vores alles nye klubhus – en vigtig milepæl i projektet.

Håndværkerne var naturligvis i centrum, men også bestyrelsen, havnens personale og mange af de frivillige, som havde deltaget i nedrivningen, deltog.

Det nye klubhus bliver et fælles samlingspunkt for alle medlemmer i Kaløvig Bådelaug – på tværs af afdelinger og aktiviteter. Netop ønsket om ét fælles sted har været gennemgående fra alle klubbens afdelinger, og det er inspirerende at se visionen tage form.

Vi glæder os til at følge den videre proces – og til at tage huset i brug sammen.

Ét klubhus = én klub i bedste Kaløvig-ånd.

Vores kommunikationsmedarbejder, Frederik Duus, deltog i det festlige rejsegilde. Du kan læse Frederiks artikel her.

HASTER: ICE-camp og ICE-cup – frivillige søges.
Jolleafdelingen arrangerer traditionen tro vores 2 events ICE-camp og ICE-cup igen i år og vi søger nogle frivillige, som har lyst til at hjælpe i køkkenet med madlavning og opvask. Vi skal lave morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad til deltagerne.
Begge arrangementer foregår i Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

  • ICE-camp sejles lørdag, den 28. februar og søndag, den 1. marts 2026.
  • ICE-cup sejles lørdag, den 7. marts og søndag, den 8. marts 2026.

Har du mulighed for at give en hånd med til gavn for vores unge sejlere, så send en mail til Helle Wilkens: helle.wilkens@hotmail.com

Krabbefar eller jollemor søges
Vi er en skøn flok børn i alderen 4–7 år, som elsker vand, både og livet på havnen. Vi drømmer om en dag at blive sejlere – og samtidig lære at færdes trygt og sikkert ved vandet. Derfor håber vi, at du har lyst til at hjælpe os. Du bliver en del af vores klub og sammen med vores dygtige krabbesøster på 16 år, planlægger og gennemfører I aktiviteterne sammen.
Vi tilbyder fællesskab, hjælp og sparring til forløbet fra forældre, styregruppen og de øvrige trænere. Se ”jobopslag” og læs mere her.

Sidste chance!
Ankerliv: Klubaften: Foredrag ved Thomas Veber om Ankerliv

Aktivitetsafdelingen inviterer foredrag med Thomas Veber på Kaløvig Badehotel, tirsdag den 24. februar 2026 kl. 19:00.
Ankerlivet behøver ikke at erstatte havnelivet, men en nat for svaj i ny og næ kan give helt nye oplevelser med båden. Eventyr! Det kræver selvfølgelig, at du kan sove trygt om natten. Du skal vide, at ankeret ikke pludselig slipper. Hvis du vil langturssejle, er det et must at lære at ankre.
Men du snyder dig selv for mange sejleroplevelser ved ikke at gøre det herhjemme også. Du vil nemlig ikke kun lære hvordan du ankrer sikkert, men også opleve hvor mange eventyr der findes, hvis du en gang imellem smider krogen.
Vi glæder os til at se dig!
For medlemmer af Kaløvig Bådelaug eller medlemmer af Danske Tursejlere er prisen kr. 65,-. For andre koster aftenen er prisen kr. 115,-
Læs mere om ankerliv foredraget og tilmeld dig via Danske Tursejlere her.

 

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

86991967