Retningslinjer for kontingent og havnelejeopkrævning samt tilbagebetalinger på skæve tidspunkter af året
Køb og salg af bådplads
Køber jeg en specifik plads?
Nej, når du køber en bådplads, køber du retten til et stykke vand, ikke en bestemt fysisk plads. Standardpladser er 260 cm brede. Hvis din båd er bredere, er det vigtigt, at du kontakter havnekontoret inden handlen for at sikre, at vi har en passende plads til dig, samt at du kan købe de nødvendige ekstra tillægscentimeter (depositum). Læs mere om tillægscentimeter nedenfor.
Hvordan får jeg tildelt en plads?
Vi finder en plads, der passer til din båds størrelse. Har du specielle ønsker, gør vi vores bedste for at opfylde dem, men vi kan ikke garantere en bestemt placering. Du er dog altid sikret en plads mellem pælene, der er mindst din båds bredde plus 10 cm, altså 5 cm på hver side. Dette gælder også ved eventuelle pladsrokeringer.
Hvordan foregår handlen?
Bådpladser sælges mellem medlemmerne. Køber og sælger aftaler selv købsprisen, og transaktionen foregår direkte mellem dem. For at gennemføre handlen skal der udfyldes et pladshandelsdokument, som udarbejdes på havnekontoret. Både køber og sælger skal møde op og underskrive dokumentet. Vi anbefaler at aftale tid på forhånd, så vi kan have alt klar. Kaløvig Bådelaug underskriver dokumentet, når købsprisen er betalt. Køber og sælger får hver en kopi af pladshandelsdokumentet. Pladshandelsgebyret kan betales af enten køber, sælger eller deles mellem dem. Find gebyrsatserne her.
Hvad er havnelejen?
Havnelejen beregnes ud fra bådens længde og bredde. Du kan beregne din havneleje i dette excel-ark. Bemærk, at der i arket findes separate faner for pladshavere og lejere. Havneleje opkræves årligt pr. 1. marts. Ved køb af en plads betales havneleje fra købstidspunktet efter gældende retningslinjer. Læs retningslinjerne her.
Tillægscentimeter – hvad er det?
Hvis din båd er bredere end 260 cm, skal du betale et depositum for de ekstra centimeter. Prisen er 120 kr. pr. ekstra centimeter. For eksempel vil en båd på 3 meter skulle betale for 40 cm, svarende til 4.800 kr. Tillægscentimeter er en engangsbetaling, der fungerer som et depositum. Beløbet refunderes, når båden forlader havnen.
Er der andre omkostninger i forbindelse med køb af en bådplads?
Ja, pladshavere og lejere af en bådplads skal også være medlem af klubben. Se kontingentsatserne her.
Klubkontingentet er for et kalenderår.
Der kan også være udgifter til leje af stativ til båden. Se priserne her.