Nyhedsbrev uge 15 – 2026

Klubhuset i slutspurten – og nyt fra aktiviteterne i Kaløvig
Det nye klubhus – slutspurten
Mange frivillige medlemmer knokler allerede på det nye klubhus – tusind tak for den store indsats.
I bedste Kaløvigske ånd males der plader og brædder på livet løs, og der arbejdes samtidig med etableringen af de nye terrasser og den nye vandtrappe. Det er imponerende at følge udviklingen.
Men vi er ikke helt i mål endnu – vi mangler flere hænder.
Vi skal have malet hele klubhuset udvendigt, inden det tages i brug, og her har vi brug for din hjælp.
Arbejdet foregår over to weekender. Henholdsvis den 11. og 12. april 2026 og den 18. og 19. april 2026
For at gøre det fleksibelt har vi opdelt arbejdet i mindre hold á ca. 3 timer. Tilmeld dig et eller flere hold:
Weekend 1 – den 11. april og 12. april 2026:
- Hold 1: Lørdag kl. 10.00 – 13.00
- Hold 2: Lørdag kl. 13.00 – 16.00
- Hold 3: Søndag kl. 10.00 – 13.00
- Hold 4: Søndag kl. 13.00 – 16.00
Weekend 2 – den 18. og 19. april 2026:
- Hold 5: Lørdag kl. 10.00 – 13.00
- Hold 6: Lørdag kl. 13.00 – 16.00
- Hold 7: Søndag kl. 10.00 – 13.00
- Hold 8: Søndag kl. 13.00 – 16.00
Giv en hånd – det gør en forskel!
Har du mulighed for at give en hånd i ca. 3 timer – én eller flere gange – så hører vi meget gerne fra dig.
Skriv til Allan Rundberg på: havnekaptajn@kblsail.dk
Oplys venligst, hvilket eller hvilke hold du kan deltage på. Du er meget velkommen til at tilmelde dig flere hold.
Forplejning undervejs: Der vil være kaffe på kanden, lidt sødt til ganen, frisk frugt samt en øl eller sodavand.
Jo flere vi er, jo hurtigere bliver vi færdige – og jo hurtigere kan vi tage klubhuset i brug.
På forhånd tak for hjælpen!

Slibeudstyr – lej havnens professionelle udstyr
Mange skal i gang med slibning af bådene.
Havnens slibeudstyr består blandt andet af:
- en støvsuger Ronda 400, som er specielt egnet til sundhedsskadeligt støv
- en Festo excentersliber, som kan tilkobles støvsuger
- en Proskraber vakuum skraber, som kan tilkobles støvsuger
- derudover kan der bestilles slibeskiver og klinger til skrabejern
Udstyret bookes online samme sted som ved kranbooking (forsiden af hjemmesiden). Læs mere om slibeudstyret her.
Klubaften om fortøjning og fortøjninger – tirsdag, den 7. april 2026 – kl. 19:00
Har du styr på dine fortøjninger og hvordan du bedst fortøjer sikker.
Klubaftenen viser dig blandt andet om hvordan fortøjer sikkert med fornuftige spring, pælestik og klampestik. Aftenen finder sted i Kaløvig Bådelaugs midlertidige klubhus i Bådladen.

Onsdagsbanen – introaften onsdag, den 8. april 2026 – kl. 18:30
Kapsejladsafdelingen inviterer til introduktionsaften for alle og nye om de ugentlige aftenkapsejladser. Mødet finder sted på Badehotellet.
Første onsdagssejlads starter onsdag, den 29. april 2026.
Læs meget mere om onsdagsbanen og tilmelding her.
Pigesejlerne – introaften mandag, den 13. april 2026 – kl. 19:00 – 21:00
Efterlysning af både med kvindelige skippere
Vi kunne enormt godt tænke os flere deltagende både til mandagskapsejladsen for pigesejlere. Måske der er nogle i denne gruppe, der kender til både med kvindelige skippere, der bare lige skal ha’ et kærligt puf for at komme i gang med kapsejlads som skipper på egen båd?
Hvis man ikke er helt tryg ved at stille op som skipper, så kan vi stille instruktør til rådighed et par gange.
Vi holder infomøde i Bådladen, vores midlertidig klubhus på mandag den 13. april kl. 19 og du er velkommen uanset om du har båd eller ej – vi forsøger at få både og gaster til at gå op . Tilmelding til inger.stokkink@proton.me
Klubaften tirsdag, den 21. april 2026 kl. 19:00: Solen skinner over Kaløvig
Vinteren er på retur, det betyder at klubben holder vinterens sidste klubaften på Kaløvig Badehotel
Denne aften får man mulighed for at møde alle de afdelinger der gør Kaløvig Bådelaug til noget særligt.
Grupperne vil hver især fortælle om hvilke tilbud de har – du kan her høre om:
- Pige/Kvindesejlads
- Kapsejlads
- Tursejlads
- Kajaksejlads
- Vinterbadning
- De grå sæler
- Fiskerne
- Jollesejlads
- Regatta
- J 70
- Og vores sejlerskole.
Her er der HELT sikkert et tilbud der fanger din maritime interesse.
Da det er vinterens sidste klubaften, byder Kaløvig Bådelaug på kaffe og småkager.
DENNE aften er GRATIS for alle medlemmer af Kaløvig Bådelaug og uden tilmelding, medtag blot dit gode humør.
Aktivitetsafdelingen.

Medlemmernes dag og Standerskifte, søndag den 26. april 2026
Alle medlemmer til at deltage i medlemmernes arbejdsdag og standerskiftet. Det bliver rigtig hyggeligt at være med til at gøre vores havn endnu pænere og fin. Der skal blandt meget andet rengøres på arealerne, småreparationer hist og her, males, sås græs, plantes nye blomster i blomsterkummerne, trimmes grønne arealer, så du må meget gerne medbringe værktøj og haveredskaber.
Programmet for denne herlige medlemsdag er i overskriftsform:
- 09:00 mødes vi i Gummibådsgaragen til kaffe/te, rundstykke og fordeling af dagens opgaver.
- 12:00 serveres der frokost i Gummibådsgaragen.
- 15:15 samles vi ved Standermasten på Øen for at fejre vores standerskifte og ønske hinanden en god sæson 2026.
Herefter er der, traditionen, tro hygge og samvær i bedste Kaløvig ånd.
Vi har stadig få ledige pladser på Sejlerskolen – praktisk sejlads i foråret 2026
Vi har stadig få ledige pladser på vores sejladshold, nærmere bestemt:
- Tirsdagshold: 1 ledig plads
- Torsdagshold: 3 ledige pladser
Undervisningen begynder primo maj 2026.
Er du interesseret i sejlerskolens praktiske sejladsundervisning, så send hurtigst en e-mail til jens@kblsail.dk. Pladserne fordeles efter ”først-til-mølle-princippet”.
Find Kaløvigs aktivitetskalender her. Læs tidligere nyhedsbreve her.







