Booking af søsætning og optagning
Kaløvig Bådelaug råder over en moderne søjlekran til søsætning og optagning af både med en løftekapacitet på op til 30 tons.
Tid til søsætning eller optagning bookes online via havnens bookingsystem. Du logger ind med din mailadresse, og adgangskoden er dit medlemsnummer.
👉 Book krantid her.
Hver pladshaver/pladslejer har én søsætning og én optagning inkluderet i havnelejen. Ubrugte løft fra tidligere år kan ikke overføres.
Hvis du har særlige behov eller spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte havnekaptajnen.
Bemærk, at der er udvidede eller begrænsede krantider på visse tidspunkter af året – se de aktuelle tider her.
Selvbetjeningskran, max. 5 tons
I den store kran findes en selvbetjeningskran (centerkrog/gul krog), som kan løfte både op til 5 tons.
Til kranen findes både et åg og tilhørende løftestropper, som medlemmerne frit kan bruge. Alternativt kan kranen anvendes med krog til både, der er udstyret med centerløft.
Adgang og brug af selvbetjeningskran
Kranen må kun benyttes af medlemmer, der har booket en tid via systemet og sat sig grundigt ind i retningslinjerne. Der skal altid være mindst to personer til arbejdet – én til at betjene kranen og én til at håndtere båden.
Fjernbetjeningen til kranen ligger i nøgleboksen ved personaleindgangen til havnekontoret (koden sendes pr. mail ved booking). Strømmen er aktiv i 30 minutter fra det bookede tidspunkt. Når arbejdet er afsluttet, skal der trykkes på nødstop og fjernbetjeningen lægges tilbage i boksen.
Pladshavere/pladslejere har to gratis løft om året, enten med havnepersonale eller ved selvbetjening. Efterfølgende løft med selvbetjeningskranen koster kr. 150,- pr. gang.
Booking af selvbetjeningskranen foretages via havnens bookingsystem. Du logger ind med din mailadresse, og adgangskoden er dit medlemsnummer. 👉 Book krantid her.
Sikkerhed
For at sikre en tryg og effektiv håndtering af bådene beder vi alle brugere overholde følgende:
- Der skal altid være mindst to personer til stede under løftet.
- Hold øjenkontakt med kranføreren under hele arbejdet.
- Øvrige personer skal holde minimum 25 meters afstand til kranen og den hængende båd.
Mastekran
Kaløvig Bådelaug har også en eldrevet mastekran, som kan bruges gratis af medlemmer.
Den har en løftekapacitet på 500 kg, en højde på 11/13,5 meter, og er udstyret med manuelt udskud.
Kranen kræver ingen nøgle og betjenes med en fjernbetjening, der ligger i et ulåst boksrum på kranen.
Efter brug skal mastekranen altid drejes ind over land/kajen og fjernbetjeningen lægges tilbage i boksen.
Lågen skal lukkes forsvarligt.
Læs altid vejledningen på kranen, inden du bruger den, og kontakt havnepersonalet, hvis du er i tvivl.
Aldersgrænse
Af sikkerhedshensyn må både mastekranen og selvbetjeningskranen (centerkrog/gul krog) kun betjenes af personer over 18 år.







