Klubaften der går helt i fisk
Tirsdag den 10. marts kl. 19:00, står vi til søs med vores egen havbiolog Chris og en af vore super erfarne fiskere. De har har fået til opgave at fortælle om alle de Fantastiske fisk og andre skabninger og hvor de kan findes. Nogle arter lever tilsyneladende ovenvande og andre under en sten og ved åbenbart intet om den spændende verden vi befinder os i, med Orange Trumpet fisk og andre kampfisk. Vi skulle gerne, efter aftenen, vide en masse om, hvem der kan og må fiske, hvad, hvor og hvorfor. Hvis nogen så også kan fortælle hvad man gør ved de stakkels kræ, når først de kommer op på besøg, så’ de bar’ dæjli’.
I må super gerne melde jer på Facebook https://www.facebook.com/groups/579882979092666?locale=da_DK med et << Jeg kommer>>, eller med en SMS til mig på 2335 6564, så vi nogenlunde ved om vi kan finde plads til alle i Kajakhuset eller vi skal på Badehotellet.
Pris: ikke en øre – øl og vand må I selv klare. Vi laver noget kaffe, hvis vi kan







