Klubaften om kanalsejlads


Aktivitetsudvalget inviterer til en aften om kanalsejlads på Europas vandveje.
Foredraget finder sted på Kaløvig Badehotel.

Europa har et net af både floder og kanaler, som byder på mange spændende oplevelser. Man kan den ene dag ligge i midten af Paris eller Amsterdam og opleve det pulserende storbyliv og dagen efter sejle ud i et pittoresk landskab med et tempo, hvor alle kan følge med! Og man er stort set uafhængig af vejr og vind!

Kanalsejlads er både for familien med små børn og velbefarende søulke, som vil opleve nye steder på en sejladsmæssig nemmere måde.

Man kan sejle rundt i Europa på forskellige måder. Man kan sejle i sin egen båd, leje en båd i en eller to uger, indgå i et bådfællesskab eller have sin egen båd liggende fast i f.eks. Frankrig. I løbet af aften vil alle emner blive berørt.

Som indlægsholdere har vi inviteret Øjvind Serup, som vil fortælle om etablering af bådfællesskab, valg af båd samt de udfordringer og muligheder det indebærer. Han vil også komme lidt ind på sejlads i Holland.

Vi har også inviteret Sven Bové Christensen, som har en båd fast liggende i Frankrig. Han vil fortælle om de mange spændende og skønne steder, som man kan besøge via kanaler og floder i Frankrig.

Tilmeldingsfristen er søndag, den 23. februar 2025.

Pris for aftenen om kanalsejlads er kr. 60,- og tilmelding foregår her.

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

86991967