Nyhedsbrev uge 27 – 2025
God sommer! ⛵ Hjælp søges, shelters klar og nyt fra Kaløvig
Sommerhilsen
Kaløvig Bådelaugs bestyrelse og personale ønsker alle medlemmer en rigtig god sommer.
Sommer er ferietid og vi håber, at I alle får mange gode og glade timer ved – eller på vandet.
På trods af sommerferien er det planen, at havnekontoret holder åbent som sædvanligt.
Hjælpere søges til IQ-Foil verdensmesterskabet, der sejles i Aarhus
Aarhus Internationale Sejlsportscenter/Sailing Aarhus arrangerer dette spektakulære VM i næste uge.
Der mangler stadig 5 – 6 hjælpere i perioden fra lørdag den 5. juli til torsdag den 10. juli 2025.
Du behøver naturligvis ikke at melde dig til hele perioden.
Læs mere om verdensmesterskabet her.
Har du lyst til at give en hånd med og opleve sejlads for fuld fart, så kontakt Oluf Grønkjær på mobil: 6135 8281 eller på mail: olufgr@gmail.com
Sommer Optimist sejlads i Kaløvig
Traditionen tro, arrangerer Kaløvig Bådelaug sommersejlads i den første uge af skolernes sommerferie.
Igen i år er denne uge for de unge mennesker et hit. Normalt sejles Optimistjollen ”single-hand”, men her ses den ”fully crewed”😊
Se flere billeder af glade og engagerede unge sejlere her.
De 2 Øer 2025
Dette års De 2 Øer bød på fantastisk vejr – høj himmel og behagelig vind.
25 både startede med omvendt respit, så den mindste blev sendt afsted kl. 18:00 og den største startede kl. 21:08. Udfordringen ved denne sejlads er, om man skal vælge at runde Tunø eller Hjelm først. I år var der flere end tidligere der valgte Tunø først, dog valgte årets vinder (Piv) at runde Hjelm først.
Se vinderne og resultatlisten her.
Husk at låse slæbestedet forsvarligt af efter brug.
Desværre glemmer nogle medlemmer at låse kæden ved slæbestedet efter brug. Det betyder, at udefra kommende (ikke medlemmer) tror, at vores slæbested er til fri afbenyttelse.
Ledige pladser i Lagunen
Vi har stadig ledige lagunepladser, så er du interesseret, så send en mail til Allan Rundberg – havnekaptajn@kblsail.dk
Du kan læse mere om lagunepladserne her.
Ledig plads i kontorfællesskabet
Har du brug for en kontorplads, er kontorfællesskabet på Kaløvig Bådehavn en fantastisk mulighed. Du har dit skrivebord stående i et maritimt miljø direkte ved vandet på havnen i Kaløvig.
Vores kontorfællesskab har det hele og måske mere til 😊
Med alle vores faciliteter kan du i tillæg arrangere spændende arrangementer for dine kunder eller samarbejdspartnere. Kun fantasien sætter grænser.
Læs meget mere om kontorfællesskabet her.
Kontakt havnekaptajnen Allan Rundberg på mail havnekaptajn@kblsail.dk hvis du gerne vil høre mere og se kontorfællesskabet og se alle de muligheder havnen og Kaløvig Bådelaug byder på.
Sejladsbegrænsninger indenfor kystzonen
Mange husker måske svagt, at der er noget der hedder kystzonen og at der gælder specielle regler for sejlads tæt på kysten. Kystzonen defineres som området tættere end 300 meter fra kysten og anlæg (havne, havnemoler) der strækker sig ud fra kysten – og husk at 300 meter er længere end du tror.
I bund og grund handler det om at sejlads i kystzonen skal foregå langsomt og under hensyntagen til badende, kajakker og mindre joller.
Se Geodatastyrelsens illustration:
Det er de enkelte politikredse, der fastsætter regler for deres område og du kan læse reglementet for sejlads med og uden motor ud for kysten i Østjyllands Politikreds her.
Overnat i det fri i vores fine shelters i sommerferien
Hvorfor ikke overnatte i naturen i sommerferien og opleve hygge, nattehimlen, stjerner og smuk solopgang mod øst.
Shelterne i Kaløvig passer fint til alle, hvor der kan laves mad på grill og hygges. Der er adgang til toilet tæt på shelterne.
Læs mere om vores shelters og book her.
Kærlighed og motorstop – Bryllupsfest blev reddet af Nordfalcken
En bryllupsdag er en af de dage, hvor tingene bare ikke må gå galt. Men galt gik det for Thomas og Maria, da de skulle sejle fra Marselisborg Lystbådehavn til stor fest på Kaløvig Badehotel, efter at de lørdag var blevet viet i Holme Kirke.
Læs beretningen om redningsaktionen, der reddede dagen og festen her.
Dansk Sejlunions nyhedsbrev / juni 2025
Find hele det spændende nyhedsbrev med mange gode artikler her.