Nyhedsbrev uge 6 – 2026


Sikkerhed i vintervejret – midlertidig lukning og vigtig påmindelse til bådejere

Midlertidig lukning af sauna- og vinterbaderområdet
Af sikkerhedsmæssige årsager er sauna- og vinterbaderområdet lukket med øjeblikkelig virkning. Området er kraftigt overiset og derfor farligt at færdes på. Området er afspærret, så adgang ikke er mulig.

Situationen evalueres løbende, og området åbnes igen, så snart det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Tilse din båd i blæsevejret
Det aktuelle vejr slider hårdt på både og udstyr – særligt midlertidige overdækninger. De seneste dage har der været flere tilfælde af løse presenninger, som i blæsevejr kan forårsage skader på både og omgivelser.

Vi opfordrer derfor til, at overdækning og fastgørelse er robust nok til kraftig vind. Samtidig er det vigtigt at efterse bådstøtter, da gentagne vindstød kan få dem til at arbejde sig løse over tid.

Husk at tilse jeres både – især i perioder med hårdt vejr.

Kranbooking foråret 2026
Det er allerede nu muligt at booke krantider i marts måned, så hvis du gerne vil være sikker på at få en tid, der passer dig, så book krantid hurtigst muligt.
Du kan booke krantid her.

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

86991967