Nyhedsbrev uge 7(2) – 2026

Vinter i Kaløvig: Is på havnen og nyt fra klubben
Vinteren er kommet til Kaløvig
Havnen er frosset til og vi har meget sne på arealerne og personalet forsøger at rydde sne og salte, hvor det er nødvendigt. DMI melder, at der muligvis er mere sne på vej. Færdsel skal under alle omstændigheder foregå med stor forsigtighed. Husk, at der ikke ryddes sne og saltes på broerne.
Saunaerne er igen åbne og vinterbadning muligt ❄️
På grund af kraftig overisning på vinterbadearealet har saunaområdet midlertidigt været lukket af sikkerhedsmæssige årsager.
Takket være en stor indsats fra Sebastian Thorsen (vinterbader) og vores havnekaptajn Allan, som har fået hakket den op mod 15 cm tykke is væk, er området nu igen ryddet. Det er derfor muligt at komme i vandet og svømme rundt blandt isterninger – og efterfølgende nyde varmen i saunaen.
Det er kun den ene trappe, der er åben, og vi opfordrer derfor alle til at være ekstra forsigtige og give god plads til hinanden.
Bemærk: Bruseren er desværre i stykker, så man skal i havet for at skylle sig, inden saunaen benyttes. Hjælp er tilkaldt.
Der loves kraftig blæst og meget lave temperaturer sidst på ugen, og det kan derfor blive nødvendigt at lukke området igen, hvis det vurderes for farligt at færdes på området. Information vil i så fald blive meldt ud.
Find saunaernes åbningstider her.
Kaløvig Bådelaug er nu medlem af Danske Tursejlere
Hvad betyder det for dig som medlem? Læs mere om Danske Tursejlere og fordele her.
Ankerliv: Klubaften: Foredrag ved Thomas Veber om Ankerliv
Aktivitetsafdelingen inviterer foredrag med Thomas Veber på Kaløvig Badehotel, tirsdag den 24. februar 2026 kl. 19:00.
Ankerlivet behøver ikke at erstatte havnelivet, men en nat for svaj i ny og næ kan give helt nye oplevelser med båden. Eventyr! Det kræver selvfølgelig, at du kan sove trygt om natten. Du skal vide, at ankeret ikke pludselig slipper. Hvis du vil langturssejle, er det et must at lære at ankre.
Men du snyder dig selv for mange sejleroplevelser ved ikke at gøre det herhjemme også. Du vil nemlig ikke kun lære hvordan du ankrer sikkert, men også opleve hvor mange eventyr der findes, hvis du en gang imellem smider krogen.
Vi glæder os til at se dig!
For medlemmer af Kaløvig Bådelaug eller medlemmer af Danske Tursejlere er prisen kr. 65,-. For andre koster aftenen er prisen kr. 115,-
Læs mere om ankerliv foredraget og tilmeld dig via Danske Tursejlere her.
Til middag hos Sælerne
Frederik Duus, der er vores kommunikationsmedarbejder, forsøger at komme rundt til alle klubbens afdelinger og aktiviteter. For nyligt var Frederik således på besøg hos De Grå Sæler. Læs hans beretning her.
AFI 2Star Race sejles i 2026 den 13.-14. juni
Aarhus Sejlklub inviterer igen i år til denne traditionsrige sejlads fra Aarhus via Ballen tilbage til Aarhus.
Etape 1 (lørdag) går fra Aarhus til Ballen, hvor der pitstop med middag. Etape 2 (søndag) går fra Ballen tilbage til Aarhus.
Tilmelding åbner den 22. februar kl. 12:00. Da der er rift om de 100 pladser/både, anbefales det at tilmelde sig så snart tilmeldingen er åbnet.
Læs meget mere om AFI 2Star Race og tilmelding her.
Kranbooking foråret 2026
Det er allerede nu muligt at booke krantider i marts måned, så hvis du gerne vil være sikker på at få en tid, der passer dig, så book krantid hurtigst muligt.
Du kan booke krantid her.







