Nyhedsbrev uge 20 – 2025


Kaløvig summede af liv: 243 sejlere, Blå Flag, og forår på menuen

Aarhus Spring Regatta // Dansk Sejlunions Grandprix
I weekend den 2.-3. maj 2025 lagde Kaløvig farvand og havn til årets første rigtig store jollestævne. I alt 243 sejlere fordelt på 13 bådklasser dystede i farvandet ud for havnen. Ud over sejlerne var der nok lige så mange forældre og trænere på havnen. Om lørdagen regnede det og vind var der nok af. Om søndagen skinnede solen, men vinden var bestemt ikke aftaget. Det store deltagerantal kræver også en stor afviklende organisation. Til at afvikle de over 70 sejladser på 4 baner, har der fordelt på land og vand været omkring 100 frivillige ildsjæle, som har knoklet igennem både før, under og efter. Der blev også skrevet Aarhus Spring Regatta-historie, da det er første gang at samtlige Sailing Aarhus-klubber har været en del af afviklingen.
Læs mere om stævnet her og find resultaterne fra sejladserne her.

Blå Flag Havn 2025
Friluftsrådet har i år igen den glæde at meddele, at Blue Flag International Jury på deres møde ultimo april, har besluttet at tildele Blå Flag til Kaløvig Bådelaug. De havne som hejser det Blå Flag viser, at de ønsker at støtte et miljømæssigt, bæredygtigt samfund, med plads til friluftsliv og natur, til gavn for deres besøgende sejlere, lokale borgere og turister. Blå Flag guider strand- og havnegæster til at finde den sikre strand eller miljøbevidste havn, med gode og rene faciliteter og tilbud af miljøoplysende aktiviteter for børn og voksne.
Læs mere om Blå Flag Havn her.

Kaløvig Badehotel – maj menukort: 3 retter for kun kr. 300,-
– Hvide & grønne asparges – røget kuller – ramsløg – rugbrødscroutons – urter
– Rosastegt oksefilet – sæsongrønt – små stegte kartofler vendt i smør og
persille – cremet pebersauce
– Rabarber i variationer – tærte – luftig rabarber pannacotta – rababer Spitz
Læs mere her.

8541 – vores lokale månedsblad omtaler igen Kaløvig
I maj-nummeret af 8541 er der tre indlæg vedrørende vores farvand og havn.
På side 12-13 kan du læse om det såkaldte ”fedtemøg”, på side 14 om pukkelhvalen og på side 15 om Kaløvig som sport og rekreativt område.
Læs maj-nummeret her.

Nu skal du være medlem for at bruge de 300 turbøjer
Fra og med i år er der kun adgang til turbøjerne for medlemmer af Dansk Sejlunion eller Danske Tursejlere. Da alle Kaløvig Bådelaugs medlemmer er medlem af Dansk Sejlunion, skulle dette ikke være et problem – men vigtigt er, at du fører Dansk Sejlunions stander, der kan hentes i forkontoret til havnekontoret indenfor normal åbningstid. Læs mere her.

AFI 2Star Race, den 14.- 15. juni 2025
Aarhus Sejlklub inviterer til AFI 2Star Race – en kapsejlads fra Aarhus til Ballen t/r med festlig overnatning i Ballen. Se AFI 2Star plakaten her.
Læs mere om sejladsen og tilmelding her.

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

86991967