Nyhedsbrev uge 18(2) – 2025
Fællesskab, forårssol og fremtid i Kaløvig – Tak for en fantastisk arbejdsdag og standerskifte
Arbejdsdagen og standerskiftet, lørdag den 27. april 2025
Arbejdsdagen kl. 09:00
I strålende solskinsvejr mødtes omkring 70-80 medlemmer til morgenkaffe og arbejdsfordeling i Klubhuset. Herefter gik alle i gang med de mange opgaver. Der blev malet, lagt sedum på shelterne, repareret broer og saunaer, olieret saunaer, tjekket turbøjer Knebel Vig og ved Vosnæs, plantet blomster, trimmet græs, sået græs, samlet affald og meget andet. Ved frokosttid trakterede aktivitetsudvalget smørrebrød, hvorefter arbejdet fortsatte.
Dejligt at mange nye medlemmer deltog til gavn for havn og klub.
Standerskiftet kl. 16:00
Formanden takkede alle fremmødte for dagens arbejdsindsatsindsats – helt i Kaløvigs ånd.
Formanden fortalte om arbejdet i det nye bestyrelsesformat, der blev vedtaget på den seneste generalforsamling og om vores nye klubhus, hvor finansieringen er på plads.
Traditionen tro skal vinterstanderen i år gå til et medlem, som har gjort en usædvanlig stor indsats for fællesskabet i klubben.
Den skal tildeles et medlem, som på:
- forbilledlig vis har lyttet til alle medlemmers behov, ønsker og forventninger
- har samlet en flok gode folk og sammen med dem og i høj grad brugt sin faglighed til at omsætte alle disse ønsker til en handlingsplan
- han står på mål for planen og sammen med medlemmer og bestyrelse følger planen til dørs
- han formår at forbinde funktionalitet og æstetik på en helt særlig kompetent facon
- jeg taler naturligvis om Thomas Pedersen, som vi bør give en stor tak og applaus
- Vi glæder os alle rigtig meget til at vi om et års tid vil kunne tage vores nye og voldsomt opgraderede klubhus i brug.
Herefter serverede aktivitetsudvalget grillpølser, hvortil der blev skænket fadøl fra Olufs fine mobile fadølsanlæg.
Havnekort
Der er rigtig mange havnekort i omløb og en del medlemmer ligger inde med flere end de har brug for. Dette kan skyldes, at man måske en dag har glemt sit kort og så trækker et nyt. Da disse havnekort er ret dyre at købe, opfordres alle til at returnere overskydende kort i automaten (og naturligvis få det enkelte korts depositum og frie beløb retur).
Aarhus Spring Regatta // Dansk Sejlunions Grandprix i Kaløvig, den 3. – 4. maj 2025
I den kommende weekend får Kaløvig besøg af ca. 250 unge sejlere + trænere og forældre. Det bliver i alle henseender stort. Naturligvis bliver der trængsel på havnen, men tag godt imod de mange sejlere og ledsagere, så de får en god oplevelse i Kaløvig.
Find stævnets officielle opslagstavle med resultater her.
Sejlere opfordres til at undgå kontakt med legesyge delfiner
Allerede sidste år havde vi besøg af delfiner i vores farvand – faktisk lige ud for havnen og de kommer sikkert igen i år. Hvis man sejler ud for den jyske østkyst, kan man være heldig at se de legesyge delfiner “Skywalker” og “Delle”. Men undgå kontakt og udvis hensyn, lyder rådet fra Miljøstyrelsen på styrelsens hjemmeside. Læs Baadmagasinets artikel her.