Nyhedsbrev uge 23 – 2026

Sommer i Kaløvig – aktiviteter, kapsejlads og havneliv
HUSK
Der kan købes både kolde og varme drikke til fornuftige priser i Klubhuset.
Tag din drik med ud på vandtrappen, nyd udsigten fra terrassen – eller find en hyggelig plads i Kahytten.
Vi glæder os til at se jer på havnen 😊⚓️
Sail Extreme 2026 i Kerteminde i Pinsen
Efter årets første Grand Prix stævne i Kaløvig, blev andet Grand Prix (Sail Extreme) afviklet i Kerteminde i Pinsen.
Fantastisk Pinsevejr og vind – og fornemme resultater.
11 unge jollesejlere fra Kaløvig deltog i stævnet (2 Optimist B, 5 Optimist C og 4 Zoom8).
De flotte placeringer blev:
- Zoom8:
Safina Linnau – 1 / Tora Hammershøj Callesen – 2 / Victor Scherfeldt – 4 / Asbjørn Hammershøj Callesen – 5 - Optimist B: Laura Linnau – 3 / Ellen Marie Tønder 4.
- Optimist C: Alberte Tønder – 3 / Ingrid Laier Cervin – 10 / Mikkel Bro – 11 / Emil Sangill Gonzalez – 18 / Bianca Nexelø Rath – 22.
Stort tillykke til de unge jollesejlere.
Find de samlede resultater her.
Reminder: De 2 Øer – den 19. – 20. juni 2026
Kaløvig Bådelaugs traditionsrige og nok Danmarks smukkeste distance/natsejlads over 61,2 sømil, sejles i 2026 fra fredag aften, den 19. maj til lørdag morgen / formiddag den 20. maj 2026.
Læs meget mere om sejladsen og indbydelse og tilmelding her.
KOM OG SEJL MED i J/70
Den 12. juni indbyder vi igen til at sejle med i J/70-erne. Det er chancen for dig, der gerne vil have en prøvetur i en J/70’er i et trygt og sikkert setup. Invitationen gælder alle – unge, gamle, sejlerskole-elever, piger og drenge, svømmere, fiskere, sejlere, landkrabber, medlemmer og ikke-medlemmer.
Planen er:
- vi mødes på havnen den 12. juni fra kl. 16:30.
- vi har bestilt solskin og jævn vind
- frem mod kl. 17 sammensætter vi 4-mands-besætninger
- vi blander besætningerne sådan at nye sejlere altid sejler med erfarne J70 skippere
- vi rigger bådene
- vi sender 2 (måske 3) besætninger på vandet ad gangen
- er vi mange, laver vi flyvende udskiftning via en klub-gummibåd
- vi sejler op-ned-bane-race lige udfor klubhuset
- de forsigtige kan følge løjerne fra vandtrappen / klubhuset
- vi afslutter løjerne på vandet ved 20-tiden
Der vil være kolde sponsor-øl efter endt sejlads.
Hvis du planlægger at deltage, så meld gerne til på den event, som ligger i kalenderen, OnBoard, under J/70 gruppen, eller til undertegnede.
Spørgsmål og forslag kan rettes til mogens@buchbjerg.com eller 2154 8230
De Grå Sælers tur til Tunø, den 20. maj 2026
Onsdags, den 20. maj drog Kaløvigs Grå Sæler til Tunø. Ikke sejlende fra Kaløvig, men med færge fra Hou t/r. Det blev til en herlig dag i godt vejr og med mange gode oplevelser. Læs De Grå Sælers spændende beretning her.
Koraldybet er navnet på det afmærkede område i Kalø Vig, hvor sejlads er forbudt.
Men jeg ser overraskende mange, der vælger at sejle i området alligevel, og derfor vil jeg gerne fortælle om reglerne i området.
Koraldybet er afspærret, fordi der blev dumpet ammunition efter 2. Verdenskrig. Søværnet rydder stadig regelmæssigt i området, senest i dette forår, hvor ammunition blev bortsprængt.
I kender alle sammen området, der ligger syd for Kaløvig Bådehavn og er afmærket med gule specialafmærkninger. Det er et forbudsområde, det vil sige et område hvor det er forbudt at fiske, dykke, ankre og at sejle (bortset fra statsskibe, for eksempel Søværnet).
Der er to undtagelser:
For det første er der afmærket en sejlrende med røde og grønne sideafmærkninger til de skibe, der skal ind til Studstrupværket med brændsel. Her må lystfartøjer ikke sejle.
Men vi har den anden undtagelse, der gælder for små skibe med en dybgang op til 3 meter – hvilket gælder langt de fleste lystfartøjer: Disse små skibe må sejle øst for de linjer der trækkes gennem de grønne bøjer i denne sejlrende, også selv om vi stadig er inden for området. Denne undtagelse gælder dog ikke fiskeri, ankring og dykning.

Det er altså forbudt for os at sejle i den afmærkede sejlrende og i området vest for den.
Kort 112 har en note om området, og viser disse linjer på selve kortet.
Min egen navigator i båden er så venlig at give denne del af området en rød farve!
Der er til gengæld rigeligt plads til at lystbåde kan sejle mellem de grønne bøjer og Skødshoved Flak,
og i praksis er det også en naturlig rute fra Kaløvig, når man skal ud af bugten.
Men alligevel ser man mange både – også fra vores klub, der sejler gennem området, hvor sejlads er forbudt.
Enhver skipper er ansvarlig for sine egne valg, men her vil jeg anbefale at sejle uden om.
Hvis du vil kende lovgrundlaget lidt bedre, findes det her.
Med venlig hilsen Søren, Duelighedslærer i Kaløvig Bådelaugs Sejlerskole.
Reminder: GLS – Diesel brændstof
På grund af krigen i Mellemøsten er al forsyning af GTL Fuel til Danmark stoppet, da produktionsanlægget Pearl i Qatar, som er det eneste anlæg i verden, der producerer GTL Fuel med tilstrækkelige egenskaber til det danske marked, blevet beskadiget.
I Kaløvig søger vi konstant for at have tanken fyldt så længe vi har mulighed for at få GTL – og vi anbefaler at vores medlemmer sørger for at fylde tanken på deres både hurtigst muligt.
Diesel kan bruges i alle blandingsforhold med GTL, og det har derfor ingen betydning, når der fyldes diesel i en tank, som indeholder en mængde GTL. I skal ikke foretage jer noget.
Trimguide til storsejl
Et godt trim af storsejlet giver båden mindre krængning og forlænger sejlets levetid. Vi gennemgår et godt trim af storsejlet til tursejlads – læs mere her.
Kort over turbøjer
Brug Dansk Sejlunions turbøjer og få nogle helt særlige naturoplevelser. Find en oversigt her og læs også reglerne for at benytte ankerbøjerne her.
DH-DM den 4.-6. september 2026 i Middelfart
Nu er det tid til at samle besætningen, trimme båden og sætte kurs mod Middelfart Sejlklub. Tilmeldingen til Hotel Melfarhus DH-DM 2026 er åbnet.
Læs meget mere om DH-DM og tilmelding her.
Kaløvig Havnefestival – det bliver et brag af en festival
Badehotellets/vores havnefestival i uge 33 omtales efterhånden i flere medier – senest i Din Avis:
”Ny livsnyderfestival vil fokusere på musik og gastronomi”.
Læs artiklen her.
———————————————————————————————————————————————————————
Følg Kaløvig Bådelaug på Facebook / på OnBoard / Direkte link til hjemmesiden / Send en mail til Kaløvig Bådelaug







