Nyhedsbrev uge 11 – 2025
Forår i Kaløvig: Klubaften, søsætning, sejlerskole og vigtig havneinfo!
Klubaften: Få bedre vejr med meteorolog Anders Brandt – torsdag, den 20. marts 2025
Aktivitetsudvalget inviterer igen til et spændende foredrag. Denne gang om meteorologi med Anders Brandt – kendt fra DR-vejret. Tilmeldingsfrist er forlænget til onsdag den 19. marts 2025 – kl. 12:00.
Læs mere og tilmeld dig her.
Vand på vinterpladsen
Der er nu åbnet for vandet på vinterpladsen – men der lukkes for det igen, hvis det viser sig, at der kommer nattefrost.
Leje af slibeudstyr
Udstyret bookes online her. Du logger ind med din mailadresse og kundenummer/medlemsnummer.
Udstyret kan lejes pr. dag fra kl. 8:00 til kl. 23:00.
Læs mere om slibeudstyret her.
Krantider
Hvis du gerne vil have en krantid til søsætning, der passer kalenderen, så er det nu du skal til tasterne.
Husk, at du først kan booke en krantid, når du har betalt eventuelle udeståender med Kaløvig.
(Du logger ind med din mailadresse og kundenummer/medlemsnummer)
Kran-booking foregår her.
Medlemsnummer og hjemhavn “Kaløvig” på båden
HUSK, at du inden søsætning skal have medlemsnummer og hjemhavn på båden.
Disse krav kan med fordel klares i løbet af foråret og inden båden søsættes.
Har du brug for medlemsnummer eller løftemærker, kan disse hentes på havnekontoret.
Sejlerskolen: Praktisk sejlads foråret 2025 – få ledige pladser
Vi har kun ganske få ledige pladser på sejladsholdene i foråret 2025 (mandag og torsdag), så vil du gerne lære at sejle i vores sejlerskole, så send hurtigst en mail til jens@kblsail.dk
Vinterens navigationsundervisning 2024/2025
Vi har i det forgangne vinterhalvår haft Teoretisk navigation og Yachskipper 1 på programmet.
Efter overståede eksaminer kan sejlerskolen lykønske:
- 14 Yachtskipper af første grad.
- 18 elever, der har bestået den Teoretiske Duelighedsprøve
I forbindelse med prøverne var de eksterne censorer meget tilfredse med elevernes meget højt niveau.
Onsdagsbanen 2025 – de ugentlige verdensmesterskaber i Kaløvig
I sejlsæsonen sejles der kapsejlads om onsdagen – Hygge og Kaløvigs lokale ”verdensmesterskaber”.
Læs mere om onsdagssejladserne her. Tilmelding foregår her.
Nordfalcken 3 – Indvielse og båddåb den 6. april 2025, kl. 12:00 – 14:00 i Egå Marina
Du/I indbydes hermed til den officielle indvielse og dåb af Nordfalcken’s nye fartøj
Nordfalcken 3 er et nyt supermoderne søredningsfartøj.
Læs mere om denne festlige dag her.
HUSK: Hunde i snor
Husk at hunde skal holdes i snor på alle havnens arealer. Det gælder alle og det gælder hele året.
Find Kaløvigs aktivitetskalender her. Læs tidligere nyhedsbreve her.