Nyhedsbrev uge 12 – 2025


Nyt fra Kaløvig: Lagunepladser, krantider, Sailing Aarhus og Onsdagsbanen 2025

Lagunepladser
Vi har stadig ledige lagunepladser, så er du interesseret, så send en mail til Allan Rundberg – havnekaptajn@kblsail.dk
Du kan læse mere om lagunepladserne her.

Leje af slibeudstyr
Udstyret bookes online her. Du logger ind med din mailadresse og kundenummer/medlemsnummer.
Udstyret kan lejes pr. dag fra kl. 8:00 til kl. 23:00.
Læs mere om slibeudstyret her.

Krantider
Hvis du gerne vil have en krantid til søsætning, der passer kalenderen, så er det nu du skal til tasterne.
Husk, at du først kan booke en krantid, når du har betalt eventuelle udeståender med Kaløvig.
(Du logger ind med din mailadresse og kundenummer/medlemsnummer)
Kran-booking foregår her.

Afholdelse af generalforsamling i Sailing Aarhus, mandag, den 24. marts kl. 19:00.
Kom og hils på bestyrelsen og hør mere om, hvordan det er gået efter organisationsomlægningen mellem Sejlsportscentret og Sailing Aarhus, fremtidige aktiviteter som resultat af samarbejdet samt hvilke opgaver Sailing Aarhus fremover vil varetage som samarbejdsorgan på tværs af sejlklubberne.
Generalforsamlingen afholdes i Sejlsportscentret.

Tag skraldet – før det ender i havet
Desværre ligger der næsten dagligt alt for meget skrald rundt omkring på havnens arealer.
Pizzabakkker, pap kaffekrus, flasker og dåser kastes ud af bilvinduer – det er ikke godt og miljøvenligt. Vi har rundt om på havnen mange affaldsspande og en stor miljøstation til kildesortering.Husk at de grønne affaldsspande udelukkende er til ispapir, hundeposer og mindre affald – ikke til mademballage, glas- og plastflasker, dåser med videre. Dette skal sorteres i miljøstationen, der befinder sig ved vejkrydset.
Der er masser af muligheder og gode anledninger til at få samlet affald op. Finde Dansk Sejlunions inspiration her.

Onsdagsbanen 2025 – de ugentlige verdensmesterskaber i Kaløvig
I sejlsæsonen sejles der kapsejlads om onsdagen – Hygge og Kaløvigs lokale ”verdensmesterskaber”.
Læs mere om onsdagssejladserne her. Tilmelding foregår her.

Havnemagasinet FLID & FAKTA marts 2025
Denne gang med en markering af, at FLID har 25 års jubilæum i år. Læs også om Vallensbæk Havn, der vandt en retssag, og Haderslev Kommune, der slap igennem nåleøjet og fik forsøgstilladelse til at udføre nye projekter på Aarø. I 2025 har vi desuden sat fokus på myndigheder i en ny serie – og vi lægger ud med Kystdirektoratet. Læs bladet her.

Find Kaløvigs aktivitetskalender her.          Læs tidligere nyhedsbreve her.

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

86991967