Nyhedsbrev uge 13 – 2025


Ny bestyrelse, krantider, pigesejlads og forårsklar havn – læs nyt fra Kaløvig

Bestyrelsen er nu konstitueret
Kaløvig Bådelaugs bestyrelse har på bestyrelsesmødet den 18. marts 2025 konstitueret sig med følgende ansvarsområde:

  • Jesper Lund – Formand
  • Kim Dannesboe – Næstformand
  • Finn Svendsen – Kasserer
  • Inger Hansen (på valg efter 2 år) – Bestyrelsesmedlem med særligt ansvar for aktivitetsafdelingen og medlemsaktiviteter.
    Inger er ansvarlig for den direkte kontakt til aktivitetsudvalg, kajakudvalg, vinterbadere, de grå sæler og fiskerne.
  • Helle Wilkens (på valg efter 1 år) – Bestyrelsesmedlem med særligt ansvar for sejlerskolen og kapsejladsafdelingen.
    Helle er ansvarlig for den direkte kontakt mellem bestyrelse og sejlerskole, kapsejladsafdeling, pigesejlere og J70.
  • Thomas Pedersen (på valg efter 1 år) – Bestyrelsesmedlem med særligt ansvar for ungdomsarbejde.
    Thomas er ansvarlig for den direkte kontakt mellem ungdomsafdeling, gummibådsafdeling og regattaafdeling.
  • Jesper Harpelunde (på valg efter 2 år) – Bestyrelsesmedlem med særligt ansvar for Havneudvalg.
    Jesper er ansvarlig for den direkte kontakt mellem bestyrelse og havneudvalg.

Se bestyrelsen på hjemmesiden her.

21 ledige krantider tilbage inden påske
Hurtigt til tasterne hvis du skal have en krantid, der passer din kalender.
Book til til søsætning her

Introduktionsmøde til Pigesejlads, mandag, den 7. april 2025 – kl. 19:00 i Jollehuset
Overvejer du at deltage i Pigesejlernes mandags kapsejladser, så kom og hør om hvornår, hvordan og med hvem vi sejler. Selvom vi kalder os Pigesejlere, er vi kvinder i alle aldre.
Vi vil rigtig gerne være flere. Du er velkommen uanset om du har båd eller ej. Vi forsøger at få både og gaster til at gå op. Tilmeld dig til inger@kblsail.dk
Du kan læse mere om Pigesejlerne her.

Jolleafdelingens introaftener for nye unge sejlere:

  • Bliv kaptajn på din egen båd – tirsdag, den 29. april 2025, kl. 17:00 – 18:00
  • Kaløvigs krabbe-hold – torsdag, den 1. maj 2025, kl. 17:00 – 18:00

Læs mere om ”Bliv kaptajn på din egen båd” og ”Krabbe-holdet” her.

Medlemmernes arbejdsdag og standerskifte, søndag, den 27. april 2025
Vi opfordrer alle medlemmer til at deltage i medlemmernes arbejdsdag og standerskiftet. Det bliver rigtig hyggeligt at være med til at gøre vores havn endnu pænere og fin. Der skal blandt meget andet rengøres på arealerne, småreparationer hist og her, males, sås græs, plantes nye blomster i blomsterkummerne, trimmes grønne arealer, så du må meget gerne medbringe værktøj og haveredskaber.
Programmet for denne herlige medlemsdag er i overskriftsform:

  • Kl. 09:00 mødes vi i Klubhuset til kaffe/te, rundstykke og fordeling af dagens opgaver.
  • Kl. 12:00 serveres der frokost i Klubhuset.
  • Kl. 16:00 samles vi ved standermasten på Øen for at fejre vores standerskifte og ønske hinanden en god sæson 2025.

Herefter er der, traditionen tro, hygge og samvær i bedste Kaløvig ånd.
Husk at sætte kryds i kalenderen 😊

Find Kaløvigs aktivitetskalender her.          Læs tidligere nyhedsbreve her.

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

86991967