Nyhedsbrev uge 14 – 2025
Er du klar til sæsonen? Læs om regler, events og datoer du ikke må misse!
Sandblæsning af både på vinterpladsen er forbudt uden tilladelse.
Det skal indskærpes, at det ikke er tilladt at sandblæse både på vinterpladsen uden tilladelse.
Sandblæsning eller -svirpning skal anmeldes til kommunen i god tid forud for behandlingen. Så kan kommunen rådgive om eller eventuelt stille krav til sandblæsningen, herunder om den følgende håndtering af afrenset materiale og sand.
Læs Miljøministeriets vejledning her.
Onsdagsbanen 2025– vigtige datoer:
- Introaften og kapsejladsregler: onsdag den 9. april 2025 kl. 18:30, Badehotellet
- Tilmeldingsfrist til onsdagsbanen: onsdag den 16. april 2025
- Onsdagsbanesejladser: 30. april – 25. juni (sommerferie)
6. august – 24. september og 27. september 2025 - De 2 Øer: fredag den 20. juni 2025
- De 3 Broer: lørdag den 13. september 2025
Læs meget mere her.
Ny i kajak – eller har du måske allerede erfaring?
Intromøde torsdag, den 24, april kl. 17:30
Vi mødes første gang ved kajakladen på Kaløvig Bådehavn og vi starter med Introduktion til klubben, kajakkerne, påklædning, procedurer når vi er på vandet osv. Vi skal IKKE på vandet. Det er kun information.
I kajakafdelingen, KBL, padler vi i havkajakker. Vi har gode faciliteter til kajakker, udstyr, omklædning og sociale aktiviteter. Afdelingen råder over ca. 30 klubkajakker, som du frit kan benytte efter et frironingskursus. Vi råder også over 9 SUPs, som du efter et kort kursus kan frit benytte.
Læs mere om Kaløvig Bådelaugs kajakafdeling her.
Den spritnye redningsbåd Nordfalcken 3 er ankommet til Egå
Redningsbåden er 10,40 meter lang og skal erstatte den gamle redningsbåd af samme navn. Den er bygget på Svendborg Yacht Værft med aluminiumsskrog. Båden har en topfart på knap 47 knob, drevet af to 300 hestekræfters Mercury påhængsmotorer. Desuden er den udstyret med ny elektronik og har projektører og et termisk kamera til at se i mørke. Den officielle indvielse og dåb af NORDFALCKEN 3, finder sted i Egå Marina søndag d. 6. april kl. 12:00-14:00, hvor alle naturligvis er inviteret. Der vil i den anledning blive serveret lidt forfriskninger til de fremmødte. Læs mere her.
Invitation til Kick-off møde i Aarhus Internationale Sejlsportscenter – onsdag, den 9. april 2025
Ledelsen i Aarhus International Sejlsportscenter inviterer jer hermed til et informerende Kick-off for sæson 2025! Vi ser frem til at samle alle husets brugere for at dele vigtige nyheder, kommende events og de seneste forandringer i huset. Vi håber, at så mange som muligt vil deltage, så vi sammen kan sætte gang i en fantastisk sæson 2025.
Program for aftenen:
– 17:00 – Velkomst og gennemgang af husets forandringer v/ Jon Koch Hansen.
– 17:30 – Line Frese fortæller om forretningsområdet og driften af events på 1. sal og i bådehallerne.
– 17:50 – En elitesejler og en elitetræner fortæller om deres brug af huset.
– 18:05 – Per og Søren vil gennemgå årets events og konkurrencer der kommer i sæson 2025.
– 18:30 – Socialt samvær med gratis aftensmad, snacks og drikkevarer herunder øl, sodavand, kaffe/te.
Læs mere om Kick-off mødet og tilmelding her.
Bemærk at tilmeldingsfristen er den 2. april 2025
Find Kaløvigs aktivitetskalender her. Læs tidligere nyhedsbreve her.