3 Broer 2027

De 3 Broer er Østjyllands smukkeste og mest traditionsrige distancekapsejlads – en unik sejlsportsoplevelse i nogle af Danmarks mest naturskønne farvande.

Sejl en intens og stemningsfuld éndagskapsejlads på enten 24 eller 18 sømil, tilpasset både store og mindre både, gennem Aarhus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Egens Vig.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i Kaløvig Bådelaug lørdag den 4. september 2027 til en dag fyldt med sejlads, fællesskab og maritime traditioner.

Deltagelse i 3 Broer koster 375 kr. for båd og mandskab.

Vel mødt!

Kapsejladsudvalget

Tilmeld dig her  (Tilmeldingen endnu ikke åben)

Indbydelse (endnu ikke offentliggjort)

Sejladsbestemmelser (endnu ikke offentliggjort)

Løbsinddeling (endnu ikke offentliggjort)

Resultater 2026

Resultater 2025

 

Vinder af 3 Broer 2026 – lille bane (18 sømil): NALA – Aarhus Sejlklub

Vinder af 3 Broer 2026 – stor bane (21,4 sømil): Flicka III – Kaløvig Bådelaug

 

Lidt praktisk information

Gæster, der ankommer til havnen fredag, kan lægge til inde foran restaurant Brasseriet Kaløvig Badehotel, samt ved ydermolen. Man er også velkommen til at finde en ”pæle plads” med grøn markering. Overnatning er gratis for deltagende både.

Både, der kommer på selve løbsdagen og som ikke skal overnatte, er velkomne til at lægge til ved servicekajen, som er inde i lagunen, hvor kranen står.

Registrering finder sted i klubhuset fra kl. 08.30 til kl. 09.45.

Skippermøde afholdes i klubhuset kl. 09.45

Varselssignalet for første start er kl. 10.25.

Løbsinddeling og resultater offentliggøres udelukkende digitalt på denne hjemmeside – link aktiveres før løbet.

For yderligere information henvises til indbydelsen.

Præmieoverrækkelse finder sted 45 minutter efter sidste båd er i mål, medmindre der er protester, som skal behandles. Præmieoverrækkelsen markeres med lydsignal fra dommertårnet. Dog vil præmieoverrækkelsen senest finde sted kl. 17.30. Udlevering af præmier er betinget af fremmøde ved præmieoverrækkelsen.

 

 

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

86991967