Velkommen til jolleafdelingen i Kaløvig
Har du lyst til at lære at sejle, er Kaløvigs ungdoms- og jolleafdeling det helt rigtige sted at starte
Ungdoms- og jolleafdelingen tager imod sejlere i alle aldre. Børn/juniorer (8 til 15 år) kan lære at sejle i f.eks. optimist jolle eller Zoom8 jolle. Se under “Ny sejler”. Der afholdes “introduktionsforløb” i foråret for nye Optimist sejlere men hvis datoerne ikke passer med din kalender, er du altid velkommen til bare at komme forbi.
Til unge og voksne (15 til 20+ år), der hellere vil sejle en større type båd, kan vi tilbyde Europa jolle, Zoom8 og J70’ere. Se under Sejlads i hovedmenuen. Klubben har en enkelt 29’er og en enkelt Feva-jolle, men tilbyder pt ikke træningsprogrammer for de to jolle-typer. I Kaløvig findes der desuden en aktiv gruppe af OK-jollesejlere, som mødes ad hoc.
Voksne sejlere (20+ år), der gerne vil lære at sejle, kan vi desuden henvise til Sejlerskolen, som er nabo-afdeling til Ungdomsafdelingen under hovedklubben, Kaløvig Bådelaug. Her ud over sejler kølbådssejlerne kapsejlads om onsdagen. Læse mere på hovedklubbens hjemmeside: www.kblsail.dk
Tirsdage og torsdage 17:00-19:30 er de faste træningsdage for opti’er. Mandage og onsdage 17:00-19:30 for Zoom, E-joller og evt andre storjoller. For de yngre sejlere i optimist-joller, zoom- og e-joller starter vi normalt med skippermøde kl. 17:00. Erfarne sejlere i de større joller aftaler selv indbyrdes. Vi kan følges på facebook grupperne:
- Optimistjoller i Kaløvig Bådelaug
- Zoom8joller i Kaløvig Bådelaug
- Storjoller i Kaløvig Bådelaug (E-joller, OK-joller)
- J70 Kaløvig Bådelaug
Vores interne koordinering mellem trænere, sejlere og de unge sejleres forældre sker på Holdsport.