Kalender 2025 (foreløbig)

2025 – Aktivitetskalender

  • 1) Fælles svømning starter op efter vinterferien og fortsætter indtil påske: Første svømmetime er søndag d. 23. februar og sidste er søndag d. 6. april.
  • Svømmetiden er 17:00 – 18:00 på Sølystskolen – vel mødt det plejer at være en god svømmetime
  • 2) Teori og torsdagsaktivitet for optimistsejlere starter op igen efter vinterferien. Teori løber frem til d. 1. april. Første teori-dag er torsdag d. 20. februar og sidste teori-dag er torsdag d. 27. marts.
  • Klubhuset 17:00 – 18:30, og der er som udgangspunkt ikke en madordning på disse dage.

3) Fællesspisning d. 20. marts i forbindelse med teori. Fællesspisning er sammenskudsgilde, og ligger efter den ordinære teori aktivitet dvs. Kl. 18:30.

4) Optimist A, B samt Zoom starter op på træning på vandet d. 4. marts. Herefter er der træning hver tirsdag og torsdag frem til sommerferien. Begge dage starter skippermøde kl. 17:00. Man møder omklædt og tilrigget.

5) Optimist C starter op på træning på vandet tirsdag d. 1. april. Herefter er der træning på vandet tirsdag og torsdag frem til sommerferien og begge dage er der skippermøde kl. 17:00. Man møder omklædt.

6) Ordinær madordning opstartes tirsdag d. 1. april og løber tirsdag og torsdag frem til sommerferien. Der ophænges en madplan i klubben. Har man ikke mulighed for at lave mad den pågældende dag kan man bytte indbyrdes.

7) Påskepause; Der er ingen klubaktiviteter på de følgende dage: tirsdag den 15. april, torsdag. den. 17. april

8) Standerhejsning og havnens arbejdsdag den 27. april. På denne dag mødes vi på havnen og får ”fikset”, hvad der måtte være gået i stykker i løbet af vinteren og hvad der ellers måtte trænge til en kærlig hånd. Den selvsamme dag er det havnens arbejdsdag og standerhejsning. Det plejer at være en god og hyggelig dag på havnen. En konkret liste af opgaver kommer på selve dagen.

9) Springregatta d. 3. og 4. maj. Også i år afholder vi Springregatta i Kaløvig. Det er et super stævne for alle sejlere nybegynder som øvet. Separat information kommer om dette arrangement, men sæt et kryds i kalenderen allerede nu.

10) Introduktion for nye kaptajner afholdes den 29. april kl. 17:00. Hvis I kender nogen som kunne tænke sig at prøve sejlads som og som er 7+ år, så spred endeligt budskabet.

  • Kaptajnerne træner herefter hver tirsdag og torsdag begge dage kl. 17:00

11) Introduktion for nye krabber afholdes den 1. maj kl. 17:00. Hvis der er små søskende, eller I kender nogen som er lidt for lille til optimisten endnu, men som elsker vand – så send dem endeligt vores vej, så skal vi tage godt imod dem Krabberne træner herefter hver torsdag kl. 17:00.

12) Forårsafslutning afholdes d. 26. juni. Her siger vi god sommerferie og der uddeles diplomer til krabber og kaptajner.

Der findes i sommerferien en vigtig begivenhed nemlig Tunølejren som løber af stablen i uge 30.
Den afholdes i samarbejde med de øvrige klubber i aarhusområdet og plejer at være en super oplevelse for både forældre og sejlere. Der kommer mere information separat, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen.

Som noget nyt har en række forældre sagt ja tak til at være holdledere. Sammen med trænerne vil de hjælpe med kommunikation og videndeling til nye (og erfarne) forældre. Holdlederne er:

Zoom:

  • Karen Thybo Kavin, e-mail: karenthybokavin@gmail.com, tlf.: 2968 4236

Optimist A og B:

  • Mette Callesen, e-mail: Mettebuhlcallesen@hotmail.com, tlf.: 2374 6032

Optimist C og Kaptajner:

  • TBD

I år vil vi prioritere visse stævner. Dvs. Klubben gør en ekstra indsats og medsender trænere, ribs etc. Der kommer en kalender for disse stævner i marts, så man har en mulighed for at få disse kryds i kalenderen.

Vi ser frem til endnu en forrygende sæson på havnen i Kaløvig.

Med venlig hilsen

Styregruppen

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

86991967