Optimist træning – målsætninger

OPTIMIST-TRÆNING – teams og målsætninger

KBL har sammensat en række trænings-teams, som hver har sine forudsætninger og målsætninger.

Vi kalder grupperne TRÆNINGSHOLD “KAPTAJN”, “A”, “B” og “C” jævnfør nedenstående:

Men husk, at der er tale om TRÆNINGSHOLD. I forbindelse med KAPSEJLADSER – indgår i som A, B eller C-sejler efter reglerne beskrevet HER

 

INTRO: “Krabber”, “Havet som legeplads” og “Kaptajn på din egen båd” 

Forudsætninger for at starte:

– Ingen

Målsætninger i træningen:

– Leg og kammeratskab

– Teamwork, vi hjælper hinanden og sejler sammen

– Tryghed i og omkring vandet

– Kendskab til båden og dens dele, rigning af båden

– Kendskab til sikkerhed i vandet og bådene

– Kendskab til knob og knuder

– Træning sammen med kaptajner og C-sejlere når vejret tillader det

– Aktiviteter på havnen når vejret er hårdt – f.eks. teori, fiskeri, svømmeri

– Forberedelse til at rykke ind i C-gruppen og blive rigtig sejler

Det er Krabbe-trænerens opgave at tilrettelægge et program over forårs- og efterårssæsonen som sikrer at sejlerne når disse målsætninger

 

C-sejler holdet*

Forudsætninger:

– Sejleren kan have deltaget i et Kaløvig intro-forløb, eller vurderes af træneren at være klar til regulær c-sejler-træning

– Sejleren lejer en klubjolle eller køber sin egen jolle (gælder også for B og A)

Målsætninger i træningen

– Teamwork, vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen

– Styr på båden og dens dele, lær at rigge din båd selv

– Styr på sikkerhed i vandet og bådene

– Styr på de vigtigste vigeregler

– Styr på de vigtigste knob og knuder

– Forberedelse og deltagelse i de første kapsejladser

– Deltagelse i 3-4 stævner på en sæson

Det er C-trænerens opgave at tilrettelægge et program over forårs- og efterårssæsonen som sikrer at sejlerne når disse målsætninger

 

B-sejler holdet*

Forudsætninger:

– Sejleren har styr på båden og kendskab til sikkerhed, vigeregler, knob og knuder og er selvhjulpen i forbindelse med rigning

– Sejleren har lidt erfaring med kapsejladser og ønsker nu at blive bedre

Målsætninger i træningen:

– Teamwork, vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen

– B sejlere kan sejle stabilt og vedholdende i op til 8m/s i middelvind, dette i op til 6 timer og på baner, der er tilpasset forholdene.

– Fuld forståelse af vigeregler og kapsejladsregler

– Kendskab til kapsejlads-taktik og strategi

– Deltagelse i 6 stævner på en sæson

Det er B-trænerens opgave at tilrettelægge et program over forårs- og efterårssæsonen som sikrer at sejlerne når disse målsætninger

 

A-sejler holdet*

Forudsætninger:

– Sejleren har 100% styr på båden, sikkerhed, vigeregler, knob og knuder og er 100% selvhjulpen i forbindelse med rigning

– Sejleren har erfaring med kapsejladser, er ambitiøs og ønsker nu at blive bedre

Målsætninger i træningen:

– Teamwork, vi hjælper hinanden og sejler sammen

– A sejlere kan sejle stabilt og vedholdende i mere end 10m/s, dette i mere end 6 timer på baner der ligger langt fra land, og hvor bølgerne kan være større end 1m.

– Forståelse af trim og få fart i båden

– Forståelse af ‘den gode start’ i kapsejladser

– Forståelse af kapsejlads-taktik og strategi

– Deltagelse i minimum 8 stævner på en sæson

Det er A-trænerens opgave at tilrettelægge et program over forårs- og efterårssæsonen som sikrer at sejlerne når disse målsætninger

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os

86991967